Hvorfor har vi lavet denne blog?

Mit billede
Vejle, Denmark
Denne blog skal beskrive de oplevelser jeg har i forbindelse med Mobil Efteruddannelse på Sprogcenter Vejle.

søndag den 12. september 2010

Planlægning og forventninger til projektet

Det er spændende! I morgen skal vi til udviklermøde ved VIFIN - og tirsdag går det løs med udlevering af mobiltelefoner til kursisterne. Klassen, der skal deltage i projektet hedder 205 og består af kursister fra danskuddannelse 2 modul 4.

Kursisterne er også spændte på projektet og flere af kvinderne i klassen er bekymrede for den nye teknik - en bekymring jeg deler med dem! Jeg håber, der kommer helt styr på de mange features, så vi denne gang kan komme ud over forberedelsesstadiet og videre ud i det mere konkrete projekt - nemlig anvendelsen af mobilen i undervisningen.

Vi har planlagt flere projekter i dette efterår. Vi skal bla. arbejde med et større kunstprojekt, hvor kursisterne skal lære noget om de mange flotte kunstværker, der står rundt i deres hjemby, Vejle. Det andet projekt vi planlægger er mere konkret og skal hjælpe kursisterne i deres hverdag, når de eksempelvis skal bestille tid hos lægen eller tandlægen - eller når de skal aftale mødetidspunkter og aflyse aftaler pr. telefon, hvor det ikke er muligt med face-to-face-kommunikation.

Så NU er vi snart igang :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar